På ESAD kan du få et efterskoleophold og kombinere det med at dyrke din sport seriøst mange timer hver uge uden at gå på kompromis med nogen af delene.
Der er typisk 3 udfordringer ved at være en dedikeret sportsudøver på efterskole: Tid til træning, sportsligt niveau og setup/miljøet omkring eleven
Tid til træning
Vi har ved en, for efterskoler, utraditionel dagsrytme skabt mere rum til tid til sport. Det er lykkedes os at skabe et morgenbånd som på ugebasis skaber omkring hele 10 timers tid til sport. Desuden har vi flyttet ”lektietiden” fra aften til eftermiddag og komprimeret den boglige undervisning omkring middagstid uden nogen form for mellemtimer. Dette frigiver så masser af yderligere tid sidst på eftermiddagen og/eller aftenen.
Vi vover pelsen og påstår, at vi er den efterskole i Danmark med mest rum til at dyrke din sport.
Det sportslige niveau
Ligesom alle andre efterskoler, så er vi åben for dedikerede unge sportsudøvere uanset niveau. På traditionelle efterskoler giver dette desværre tit relativ store niveauforskelle på linjerne.
Vi har valgt i samarbejde med foreningslivet i Odense at lægge selve den disciplin-specifikke træning i klubberne. Dette giver to umiddelbare fordele:
· Vi kan med et store udbud af samarbejdsklubber tilbyde dig den helt rette udfordring i din træning uanset dit niveau.
· Den træner du møder vil være en uddannet træner til netop din sport og kun med din sport som sit fokus.
Setup/miljøet
På ESAD har vi samlet unge fra et rekordstort antal forskellige idrætsgrene og det er vi stolte af. Dét som alle vores elever har til fælles, er deres dedikation for sport & træning. Hos os stræber alle elever hver dag efter at udvikle sig og tager gerne det ekstra træningspas, der på den lange bane gør forskellen.
Det betyder, at du får et efterskoleliv omgivet af jævnaldrende unge som hele tiden får det bedste frem i dig – og som gensidigt motiverer og opmuntrer hinanden også på dage hvor vægtene måske føles lidt ekstra tunge eller det danske vejr ikke ligefrem indbyder til at løbe hårde 400 m-intervaller på stadion.
Så blev december skudt i gang på ESAD☃️❄️🤶🏻🎄
Havnebad, æbleskiver og juletræet blev plantet og indviet🎄
Vi nyder stadig træningsugen på Fuerteventura😊 Eleverne er virkelig seje, og træningsmængden er stor - både velkendte og nye sportsgrene bliver afprøvet 💪🏆
Efter værelsesbyt i går stod den på Flipdøgn, hvor vi byttede rundt på dagens aktiviteter.😊 Undervisningen kl. 22.00-00.00 forgik i Junping Fun.💪
Forrygende Filmfestival 2023. Der er blevet produceret kortfilm i denne uge. Og i dag var der rød løber og Academy Award.
Vores elever kan meget andet end at være dygtige til deres sport😊
Vores nuværende seje elev Mejse har de seneste uger vundet Baltic Cup og DM i single- og dobbeltesculler. Og så har hun lige slået to verdensrekorder i ergometerslide💪🇩🇰💪.
Denne weekend var vi på troldjagt og til indvielsen af Fyns første UNESCO verdenkulturarv, hvor der var ildshow. 🔥
Årets syltedag på ESAD er i fuld gang. Den står på syltesang, oplæg og masser af syltning. Og så hygges der med hotdog på tagterrassen 😊👍