Efterskolen Sports Academy Denmark er en efterskole, hvor vi prioriterer fællesskabet højt. Vi er en relativ lille efterskole, hvor alle uanset udseende, interesser eller holdninger bliver en del af det store fællesskab.
Vi forventer, at du…
er med til at skabe en skole, hvor der er plads til alle
bakker op om dine kammerater i både sport, undervisning og efterskoleliv i øvrigt
sammen med de voksne samarbejder om, at alle på skolen får det bedst mulige år
Følgende accepteres under ingen omstændigheder og kan medføre bortvisning fra skolen.
Besiddelse eller nydelse alkohol eller andre rusmidler på vej til og fra samt på skolen
Gentagne tilfælde af tillidsbrud
Vold, mobning eller truende adfærd
Hvis en bortvisning er en mulig konsekvens, så tilbydes altid en samtale til den berørte familie inden den endelige beslutning træffes for at give eleven mulighed for at blive hørt om vedkommendes syn på sagen.
Selvom vi prøver at skabe en så hjemlig atmosfære som muligt er der forskel på” hjemme hos far og mor” og ”hjemme på efterskolen”. Der er nogle regler som sætter en ramme og som giver forudsigelighed og tryghed for alle, unge og voksne.
Når du går på efterskole, er det både skole og hjem i ét! Det betyder, at du både skal passe din skole med lektier, møde til tiden osv. – men også dine huslige pligter, som du måske allerede nu er en del af derhjemme med hjælp til madlavning og rengøring. På en efterskole er begge dele lige vigtige.
Det er lidt forskelligt hvordan man sorterer affald rundt omkring i landet, i Odense sorterer man i op til 10 forskellige fraktioner.
Der er to komplette affaldsstationer med 6 fraktioner på hver etage hvor man hurtigt kan komme af med ting i rette skraldespand.
Hvis brandalarmen lyder, skal I stille op værelsesvist på græsarealet imellem skolen og OGF-’s klubhus.
Hvis man kommer til at forårsage en fejlalarm, så hæfter man for omkostningen for udrykningen. Udløses den på et værelse kan alle sig på værelset befindende elever gøres kollektivt ansvarlige.
I weekender er der altid obligatorisk fælles brunch kl. 10.00 med scrambled eggs, bacon, pølser og evt. vafler udover standardmorgenmaden. Det er en lækker ting at have lært at kunne lave når I engang flytter hjemmefra.
Du skal altid have computeren med til undervisning, da det er det klart bedste digitale redskab at arbejde på.
Cykler parkeres enten i det lukkede cykelskur mellem skole og stadion eller i cykelstativet bagved skolen mod atletikstadion.
Cykelstativet ved skolens P-pladser er udelukkende til ”korttidsparkering”.
Al cykling i skoleregi foregår med cykelhjelm. Hvis man skal være fritaget skal vi have dette skriftligt fra forældre.
Nogle skoler har ingen regler, nogle skoler har forbudt det – vi lægger os midt imellem. Du må have og drikke energidrik på eget værelse, hvis du har behov for det boost du tror den slags kan give.
Hvis det handler om din væskebalance, så er der andre og væsentlig bedre alternativer for din krop.
Alle måltider på skolen er som udgangspunkt obligatoriske. Har I noget særligt som fx en fødelsdag I vil ”fejre” i byen skal I blot give køkkenet besked senest til middag, så der ikke bliver lavet for meget mad.
Fastfood skal bare spises der, hvor den købes. Det vil sige, McD spises på McD, pizzaer spises på pizzaria osv. Så ”Take away” er kun take away til nærmeste bænk 😉.
Og bare for at være helt tydelig så betyder det også, at dybfrostpizza spises, hvor den købes og aldrig på skolen – det er ikke mad, det er skrald for din krop!
Fritagelse foregår via din k-lærer eller skolens kontor. Skolen kan ikke give fri – det er altid forældrene der tager deres barn fri.
Til fællesmødet mødes vi alle som bor i huset og snakker om vores fælles efterskoleliv. Det er her du kan komme med forslag og ønsker og diskutere alt imellem himmel og jord med resten af skolen.
Hvis du har forslag til nye spil eller andre idéer i forhold til skolens gaming-pc’ere skal du snakke med Jannik & Alexander.
Der er ikke mange forbud på skolen, men ”lån af udstyr” fra skolens gaming-computere er forbudt.
Hvis du finder glemte værdigenstande, så kan de afleveres på personalerummet hvor de bliver låst inde i et skab.
I hyndeboksen i kælderen ligger glemte ting i øvrigt, hvis der ligger noget tøj og flyder og lignende.
Når du tager gæster udefra med på skolen, så husk altid at starte med at præsentere dem for vagtlærerne, så vi har styr på hvem der er i huset. Senest kl. 22.00 skal gæster have forladt huset – det gælder også ”dagsgæster” i weekender.
Flere gange om året vil din kontaktgruppe have køkkentjans. I skal både lære noget om ernæring, madlavning og god hygiejne. Du skal selv holde dig ajour med hvad der foregår på dine boglige hold i løbet af ugen.
Hvis du grundet din klubtræning ikke kan varetage en del af din køkkentjans, så skal du selv finde en afløser indenfor din k-gruppe.
Vi anbefaler IKKE, at du tager kørekort under dit efterskoleår.
Hver dag er der mulighed for at få hjælp til lektier i skolens café hvor der sidder en lærer klar til at hjælpe dig. Det er også en god idé at sidde sammen og lave dem sammen – det er max hyggeligere end at sidde og svede over tingene alene.
Kom gerne og ”hæng ud” i caféen alligevel – jo flere, jo hyggeligere. Man må også gerne sidde og snakke sammen så længe der er nogenlunde arbejdsro.
Skolens læge er: Walter Ulrichsen, Fisketorvet 4-6, 3. sal, 5000 Odense C
Efterskolen har ydermere samarbejde med ”Hartvigsen og Hein”, www.rygklinik.dk som er både kiropraktorer og fysioterapeuter. Vi anbefaler, at man overvejer at tegne sundhedsforsikring for ens barn under efterskoleopholdet.
Vi har pt. kun ganske få mobilregler på vores efterskole. Den vigtigste er: Tænk dig om og vis hensyn.
Der er situationer hvor det er ”god stil” som udgangspunkt at beholde den i lommen og vente med at tjekke snaps og lignende til senere. Middagsmåltidet og fællessamlinger er fx mobilfrie tidspunkter.
Undervisningen er som udgangspunkt også mobilfrie tidspunkter.
Du må godt have den med men kun på lydløs og i lommen.
Du aftaler indholdet i morgenbåndet med din k-lærer til din ugentlige personlige samtale ugen inden.
Du må selv medbringe højtaler på størrelse med en knytnæve. Hvis I afspiller musik udenfor, så er det vigtigt at udvise hensyn til skolens naboer.
Hvis du kan spille et instrument eller er ved at lære det må du gerne bruge skolens instrumenter. Tag endelig også dine evt. egne instrumenter med.
Hvis du vil bruge skolens instrumenter, skal du lige omkring Alexander og få en kort intro.
Der er mødepligt til alle hovedmåltider, hvis du er i huset. Til middag sidder du altid sammen med din k-gruppe og k-lærer.
Pas rigtig godt på din nøglebrik eller kort. Selvom det kun er et stykke plastik, så koster en ny nøglebrik eller kort faktisk 50,- så pas godt på den du har fået udleveret.
Det er hyggeligt at game, men det skal foregå på et fællesområde (dog ikke eSport). Det er ikke tilladt at have dem på værelset.
Det er vigtigt, at du altid holder din k-lærer orienteret om hvis du bliver skadet eller begynder at kunne mærke overbelastningssymptomer.
Det kan i mange situationer være en god investering at tegne en sundhedsforsikring når ens barn går på efterskole.
Hvis du føler dig syg så snakker du med morgenlæreren som så kan lægge dig ”foreløbig syg”. Rikke eller Linda vil så tilse dig i løbet af formiddagen.
Det er dine roomies der sørger for at du får mad til middag og aften. Når der ligger en syg på værelset er der ingen besøg fra andre elever på værelset, både i forhold til ro men også for at reducere evt. smitterisiko.
Hvis du forventes syg i længere tid, er det bedst at du kommer hjem hvor der er mere ro, din familie kan tage sig af dig og du evt. kan tilses af din læge.
Skolens værelser udlejes til diverse arrangementer og kurser i weekender og ferier, hvorfor jeres værelser nogle gange skal ryddes særlig godt op. Gøres dette ordentligt får værelset efterfølgende en del af indtægten i form af lidt godter til værelseshygge.
Husk også, at efterskolen er din skole. Det betyder også at alle gæster der kommer på skolen også er dine gæster, så husk at sige ”hej, velkommen til…” eller hvad du nu føler for til alle du måtte møde af nye mennesker.
Der bliver lavet forskellige udvalg i løbet af året, alle kommer til at få mulighed for at komme med i et eller flere udvalg i løbet af året.
ESAD er vores fælles skole, så gør et stykke arbejde og sæt dit præg på skolens hverdag.
Det har mange fordele, at vores efterskole ligger midt i byen, men der er også et par ulemper. En ulempe er, at der desværre er større risiko for tyveri, hvorfor der er video-overvågning udvalgte steder på skolens område, både ude og inde.
Værelsesoprydning hver dag indebærer…
Ryd op (på borde, tøj i skabe)
Ryd gulvet
Red sengen
Tøm skraldespanden
Luft ud
Hovedrengøring (både værelse & badeværelse)
Som om morgenen
Tøm skraldespanden
Kom i alle hjørner
Husk i bænken og sengeskuffen
Ryd op i alle hylder
Dit skab skal være ryddeligt indvendigt
Aftør alle vandrette flader
Toilettet rengøres både ind- og udvendigt
Spejlet poleres så du kan spejle dig deri
Håndvask inkl. armatur tørres af
Vask gulvet
Hver søndag eftermiddag er der rengøring både på skolens fællesområder og jeres værelser, så skolen fremstår pænt at komme hjem til for dem som har været væk i weekenden.
Det er en rigtig god idé at blive på skolen så mange weekender som muligt. Det er tit netop i weekender at du kommer til at snakke med andre end du går sammen med i hverdagen.
Weekendprogrammet kommer på Viggo i løbet af mandagen og senest onsdag formiddag skal du have meldt tilbage på Viggo om du er på skolen og om du deltager i de planlagte aktiviteter.